Looking for IT consultants?

Vores speciale er at levere top level IT-freelancekonsulenter til opgaver af kortere eller længere varighed.

Det kan være uhyre tidskrævende at finde den rette IT-konsulent til opgaven, og det duer ikke at læne sig tilbage og afvente, at rette ansøger melder sig. Det gælder inden for mange brancher og især på markedet for IT-freelancekonsulenter.

Kompleksiteten på IT-projektmarkedet er iøjnefaldende højt, og kravet til omstillingsparathed er stort, både for virksomheder og konsulenter. Det kræver en stor årvågenhed konstant at skabe de rigtige match mellem IT-freelancerne, og virksomhedernes konstante behov for stadigt mere specialiseret IT-viden. Service Delivery Center leverer konsulenter inden for en lang række områder – fra support over drift, infrastruktur og udvikling til tunge program- og projektledere samt forretningskonsulenter. Vi leverer hurtigt, både til kortere og længerevarende kontrakter efter behov.

I vores search efter rette match mellem konsulent og opgave bruger vi udover vores interne database også vores netværk igennem mange år i branchen. Dette for også at få potentielle kandidater til opgaverne med i søgefeltet, som i reglen ikke er aktivt jobsøgende.

Service Delivery Center har et erfarent og dedikeret team af kompetente search-medarbejdere og kundeansvarlige, som udelukkende beskæftiger sig med at finde og levere de rette konsulenter til vores kunder. Et af vores klare mål er altid at levere den bedste konsulent til et givent projekt. Ikke alene skal der være tale om et professionelt match, men det skal også være et godt menneskeligt match – konsulent og virksomhed skal passe sammen.

Ved at vælge SDC sparer vores kunder tid og penge set i forhold til den arbejdsbyrde, der er forbundet med search, eventuelle stillingsopslag og den efterfølgende udvælgelse af den rette kandidat. Jo mere præcist vores kunder formulerer, hvad opgaven handler om, og hvad der ønskes af en given konsulent, jo bedre er vores forudsætninger for at finde netop den konsulent, der bedst matcher opgaven og forventningerne i øvrigt.